Skal de ansatte have løn for den tid, der skal arbejde ekstra? Og har den offentlige sektor råd til det?
Der er selvfølgelig fuld løn til de ansatte ift. de timer, der skal arbejdes mere. Når det gælder den offentlige sektor, så giver vi jo generelt flere penge til offentlige forbrug. Derfor er der også råd til – og behov for – at aflønne de ansatte for lidt flere arbejdstimer. Alternativet til at de allerede ansatte arbejder lidt mere er, at der skal ansættes flere – og det koster jo også penge
Har I tænkt så jer, vha. lovgivning eller andre virkemidler at sikre at lukketider i daginstitutioner indrettes efter den længere arbejdstid?
Vi er selvfølgelig nødt til at se på konsekvenserne af længere arbejdstid. Derfor vil vi også gå i dialog med kommunerne om åbningstider i fx daginstitutioner.
Hvad hvis min arbejdsgiver ikke har råd til at give mig mere i løn – skal jeg så ikke arbejde en time mere, eller får jeg så bare ikke mere i løn?
Det gælder for både offentligt ansatte og privatansatte, at de selvfølgelig skal have løn, hvis de skal arbejde mere. Den konkrete udformning vil blive fastlagt i trepartsforhandlingerne med parterne og forventes efterfølgende at blive konkretiseret i overenskomstforhandlingerne. Det er, som traditionen er på det danske arbejdsmarked, parternes ansvar.
Hvorfor er det de mennesker på arbejdsmarkedet der skal betale for, at de studerende ikke kommer hurtigt igennem deres studie og for mange arbejdsdygtige er på efterløn?
I vores plan er der krav til de studerende om at de gennemsnitligt reducerer alderen for hvornår de er færdige på deres studie med ½ år. Desuden er der en række positive incitamenter til at flere bliver længere på arbejdsmarkedet.
Vi har omkring 120.000 ledige. Hvordan kan det være, at I vil sætte arbejdstiden op, når vi samtidig har så mange ledige?
Det er vigtigt at adskille tingene. På den ene side foreslår vi vækstinitiativer, der her-og-nu kan sparke gang i den danske økonomi. Det vil hjælpe de danskere, der er ledige nu. På den anden side foreslår vi initiativer, der skal forbedre den danske økonomi på den længere bane. Heri indgår forøgelse af arbejdstiden og en række andre ting, som vi ønsker at drøfte med arbejdsmarkedets parter.
I har sagt, at I ikke vil røre ved efterlønnen. Men nu gør I det dyrere at indbetale til ordningen. Er det ikke løftebrud?
Nej, det er det ikke. Med vores forslag bliver det samlet set ikke dyrere at indbetale til efterløn. Vi laver en omfordeling så a-kasse kontingentet bliver lidt billigere og efterlønsbidraget lidt dyrere. Da man jo skal være medlem af en A-kasse for at indbetale til efterløn, bliver det – samlet set – ikke dyrere at betale til en efterlønsordning.
Hvorfor vil I tvinge de unge, til at tage en uddannelse tidligere og hurtigere?
Vi vil ikke tvinge nogen, men vi synes at det er et helt rimeligt ”moralsk” krav at stille. I dag er de unge ekstra 4 år om at tage en uddannelse ift. den ”lige vej” – dvs. ift. hvis de gik fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse uden forsinkelser. Det er for lang tid. Og hvis vi mindsker den tid med bare ½ år sikrer vi staten ekstra 2,3 mia.kr.
Hvorfor skal de unge hurtigere igennem. De skal alligevel ud til arbejdsløshed.
Det er vigtigt at adskille tingene. På den ene side har vi problemet med den aktuelle ledighed og fald i beskæftigelsen. Derfor foreslår vi vækstinitiativer, der her-og-nu kan sparke gang i den danske økonomi. Det vil hjælpe de danskere, der er ledige nu. På den anden side har vi problemet med, at vi i en ikke så fjern fremtid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet – og ikke mindst veluddannet arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at de unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser. Så de kan bidrage til at skabe vækst og velstand, når vi bliver færre på arbejdsmarkedet.
Er I enige med regeringen i de tal, de har fremlagt omkring økonomien?
Regeringen har ført en uansvarlig økonomisk politik, hvor indtægter og udgifter ikke har hængt sammen. Samtidig har finanskrisen forværret dansk økonomi yderligere. Det skal der selvfølgelig rettes op på.
Vi tilslutter os fuldt ud, at Danmark skal leve op til konvergenskravene og at der dermed skal sikres et underskud på statens budget på under 3 pct. inden 2013. Samtidig anerkender vi også, regeringens beregninger af at der mangler 24 mia.kr. for at sikre holdbarhed i dansk økonomi i fremtiden. Disse to elementer har begge været udgangspunktet for vores plan.
Hvorfor koncentrerer I jer ikke bare om at løse holdbarhedsproblemet, og venter med at udbygge velfærdsstaten?
Da der kommer flere ældre, flere børn i daginstitutionerne og på andre måder er større efterspørgsel efter offentlige ydelser, vil nulvækst betyde en reel forringelse af det offentlige tilbud til danskerne. Derfor skal der tilføres flere penge. Desuden mener vi, at velfærden efter ni års borgerligt styre på flere områder er udhulet. Det skader ikke bare tilbuddet til danskerne, men undergraver også den fremtidige økonomiske vækst. F.eks. betyder en dårligere folkeskole, at vi får sværere ved at nå målet om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse.
I skriver at I vil ”fremrykke” investeringer. Betyder det, at det offentlige skal på slankekur senere?
Det betyder, at en række investeringer så ikke skal laves senere. Hvis vi udskifter vinduerne på alle de skoler, hvor de trænger, så betyder det selvfølgelig, der går mange år inden de skal skiftes igen. På den måde kommer kommunerne til at spare nogle penge senere.
I lover patienterne diagnose inden en måned efter henvisning fra praktiserende læge. Hvad er konsekvensen hvis garantien ikke overholdes – hvilken rettighed har patienten så?
Vi mener, det er helt afgørende, patienterne hurtigt får at vide, hvad de fejler, når de er syge. Så kan man sikre dem, der fejler noget alvorligt, hurtig behandling og dem der ikke fejler noget alvorligt kan så vente lidt længere – op til to måneder. Vi vil i økonomiaftalerne med regionerne forpligte regionerne til at indrette sundhedsvæsenet, så det bliver muligt at lave hurtigere diagnoser på samme måde, som regeringen har aftalt med regionerne, at eksempelvis kræftpatienter skal have pakkeforløb. Diagnostiske undersøgelser er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg, så patienter kan vælge at blive undersøgt på et privat sygehus, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er længere end en måned.